Psykomotorisk behandling ved Autisme

Autisme- Særligt sent diagnosticeret

Mange- særligt kvinder- får først sent i livet en forklaring på, hvorfor de altid har følt sig anderledes. Måske har du brugt mange år på at tilpasse dig, analysere sociale situationer og skjule, hvor meget energi hverdagen egentlig kræver. De mange år med kompensering, har taget plads i kroppen.   

Psykomotorisk samtale og kropsterapi støtter reguleringen af de mange indtryk, så du kan finde ind til ro og balance. Gennem samtalen og arbejdet med kroppen skabes større kontakt til kroppen, så det bliver lettere at mærke dine signaler, dine grænser og det, der giver dig energi. 

For mange bliver den sene diagnose begyndelse på en ny forståelse af sig selv. Et psykomotorisk forløb kan støtte den proces, og samtidig hjælpe med at give slip på nogle af de strategier, der har været nødvendige for at klare hverdagen. 

Måske du kan genkende noget af følgende?

>Overtænkning og tankemylder.

>Gennemgang af sociale interaktioner.

>At blive overvældet af sansninger og stemninger. 

>Let ved at blive "aktiveret" fx. let til at blive forskrækket, overrumplet eller følelsesmæssigt berørt.

>Nedsat kontakt til kroppen/svært ved at mærke kroppen.

>Vanskeligt ved at mærke egne behov, eller opdage, at du er blevet overbelastet.

Mange med sent opdaget autisme har i årevis troet, at de bare skulle tage sig mere sammen. Ofte handler det ikke om manglende vilje, men om et nervesystem, der har arbejdet hårdt for at tilpasse sig og beskytte dig. 

Kontakt mig her;

Du behøver ikke vide om du har brug for et længere forløb. Vi kan starte med en uforpligtende samtale og sammen finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.