En session, hvor samtale og psykomotorisk behandling går hånd i hånd. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu, og kombinere samtale, kropslige øvelser og afspænding på briks.
Målet er at skabe større ro i nervesystemet og øge din forståelse af kroppens signaler og reaktionsmønstre. Når du lærer kroppen bedre at kende, bliver det ofte lettere at møde dig selv med større omsorg og færre krav.
Pris; 885kr.
En behandling med fokus på restitution, nærvær og dyb afspænding.
Vi starter med en kort samtale om, hvordan du har det, og hvad du har brug for den dag. Derefter modtager du en rolig psykomotorisk behandling på briks, hvor formålet er at give kroppen mulighed for at slippe spændinger og finde mere hvile.
Denne behandling er særligt velegnet, hvis du føler dig stresset, overbelastet eller har svært ved at finde ro.
Pris; 600kr.
Har du brug for sparring, men ikke mulighed for at mødes fysisk?
Krop & Råd er en samtalebaseret session, hvor vi sammen undersøger det, der fylder hos dig. Du får et kropsligt perspektiv på din situation og konkrete forslag til, hvordan du kan arbejde videre mellem sessionerne.
Velegnet, hvis du står med en akut udfordring eller ønsker faglig sparring omkring stress, belastning eller dit nervesystem.
Pris; 300kr/30 min.
Pris; 600kr/60 min.
Du booker en gratis og uforpligtende telefonsamtale. Jeg ringer dig op inden for 1-2 hverdage.
Du fortæller om din situation og hvad du ønsker, og jeg fortæller om min tilgang og hvordan et forløb kan se ud.
Hvis vi vurdere, at vi er rette match, aftaler vi en tid til din første session.
Vi mødes i mit kliniklokale hos CopeDanmark på Taastrup Hovedgade 79, 1. sal. 2630 Høje Taastrup.
Efter den første session lægger vi sammen en plan for et eventuelt forløb med en hyppighed, der passer til dine behov.